Kirkebladet er på nettet
- læs det her -

Advent

Kirkeåret er ikke det samme som kalenderåret. Kirkens nytår er nemlig først søndag i advent. Der er altid 4 søndage i adventstiden, og hvis Juleaften er en søndag, er den samtidig fjerde og sidste søndag i advent. Advent, og dermed kirkeåret, begynder således 4 søndage før juleaften (3 hvis juleaften er en søndag).

 

Første søndag i advent

Her begynder man forfra med kirkeåret og med tekstrækkerne. Så er man parat på ny at følge fortællingerne om Jesu fødsel og liv, lidelse, død og opstandelse og Helligåndens komme gennem kriseårets helligdage - særligt højtiderne jul, påske og pinse. Advent betyder "komme", og det er Jesus, som kommer.
 

Advent har en ældgammel historie

Adventstiden, de fire sidste uger inden jul, omtales fra midten af 300-årene og var allerede dengang en faste- og forberedelsestid. I det meste af middelalderen herskede der ganske vist uenighed om, hvordan og hvorlænge adventstiden skulle vare, men fra omkring 1000 begyndte en fast kirkelig praksis at udvikle sig, som stadig sætter sit præg på december måned. Advent var først og fremmest en faste- og bodstid, dvs. en tid til at rydde op og gøre rent i sin sjæl og sit hus, så man kunne møde Jesusbarnet og julen med glæde og opstemt sind.
 

Forberedelse af julen

Fra gammel tid har advent også haft den dobbelte karakter, på en gang at være fyldt med arbejdsom forberedelse og boblende juleglæde, der skal holdes i skak. Advent var først og fremmest den måned, hvor julefestlighederne blev forberedt.
Det første som skulle fra hånden var julebrygningen. Juletønden (sådan kaldte man det særlige øl) skulle være stærkt og gammelt og derfor have tid til at eftergære og lagre. Juleøllet skulle brygges allerede i november, mens derimod slagtning, bagning og til sidst rengøring samt julepyntning fandt sted i december, dvs. i advent. Julelysene, derimod, var støbt allerede ved efterårets slagtninger.
 

Læg en slagplan!

I praksis var der sat bestemte dage af til de enkelte opgaver, således at svinet blev slagtet og sulet saltet og røget i den anden uge af advent, mens bagningen fandt sted i den tredje uge og rengøringen i dagene op til lillejuleaften. Selve julepyntningen fandt først sted i skumringen på den sidste dag før jul. Mange af disse traditioner er, på nær julebagningen, glemt eller byttet helt om på. Maden købes ind i de sidste hektiske timer, mens til gengæld juletræet har stået i stuen og tabt sine nåle siden begyndelsen af december. Og midt i den tidligere så stille måned farer danskerne, alt efter alder rundt til juleklipning i børneinstitutionerne, til juletræsfester i fritidsklubberne og til julefrokoster i firmaer og foreninger. Ind imellem er der desuden gang i det store gaveræs. Det lønner sig derfor, som fortidens husmødre gjorde, at lægge en slagplan for julen og forberede den i tide og så lægge nogle fredfyldte oaser ind i den feststemte kalender.
 
Kilde: "Kirkegang for begyndere, Roskilde stift"
Den Danske Folkekirke i Stenlille og Stenmagle sogne - Sognepræst Maria Hjort - Tlf. 5780 4054