Kirkebladet er på nettet
- læs det her -

Jul

Juleaften

I Danmark fejrer vi julen den 24. om aftenen, men i virkeligheden er vi lidt alene om det. I det meste af resten af verden holder man fast i traditionen, at fødslen jo først fandt sted om natten. Fra gammel tid af har det da også været almindeligt at gå til midnatsmesse, en skik der her i Norden er afløst af skikken med julegudstjeneste om eftermiddagen. Denne skik hang sammen med at julen oprindeligt var den fest, der fejredes for lysets genkomst, solhverv. Derfor sænkede julefreden sig i følge gammel nordisk lovgivning også allerede den 21. december og varede tre uger.
 

Julefred og Sancta Lucia

I julen kostede det dobbelt at bryde freden, dvs. slå nogen ihjel. Af samme tradition udsprang Luciafesten, der fejredes den 13. december. St. Lucia er helgenen for de blinde og kom i nattens mulm og mørke for at forsvare folk mod nattens ondsindede ånder. At der ikke var helt enighed om den rette dato for solhvervet skyldtes det rod, som den julianske kalender havde bragt i forhold til årstidernes naturlige rytme.
 

Nytårsdag

Da første søndag i advent er kirkens nytår er nytårsdag i kirken mere en fest for Jesu navngivelse på 8. dagen for hans fødsel.
 

Jul i gamle dage

At fejre jul hed i gamle dage at „drikke juleøl". Julefesten begyndte derfor fra gammel tid af med at husfaderen løftede sit krus og drak Gud og hvermand fred til. Herefter sænkede julefreden sig over et tavst middagsbord, mens folk tog til sig af de gode sager: grød, pølse, flæsk, saltmad, grønlangkål eller senere: stegt gås med rødkål og sukkerbrunede kartofler. Når sulemaden bekom vore forfædre særligt godt skyldtes det også at advent var fastetid, hvorfor der stod fisk og atter fisk på dagsordenen. Julefesten holdtes i smukt pyntede rum. For varmens skyld var hængt værdifulde vægtæpper op så kulden ikke kunne trænge ind gennem de fugtige ydervægge, mens (jord)gulvet blev dækket af halm. Skikken med at pynte op med grønt var formentlig også meget gammel. Oprindelig var skikken nemlig forbudt af kirken og der findes faktisk en række dekreter, der forsøger at forhindre folk i at pynte op med grønt. Som bekendt havde det ikke den store betydning og fra Reformationens tid og fremefter findes der faktisk spor af, at egentlige juletræer blev taget ind i stuen. Skikken bredte sig dog først for alvor hertil Danmark i 1800årene. At det grønne blev blandet med alt det røde skyldtes dog direkte kirkens indflydelse. Fra gammel tid var rødt glædesfarven og kongefarven. Naturligt nok dominerede den i juletiden. Først senere blev farven rødt forbundet med hjertet og julen blev til „hjerternes fest". Den måde, vi i dag fejrer jul på, rummer mange af disse ældgamle skikke. Først og fremmest er julefestlighederne dog formet af Peter Krohns børnevers fra 1866 om „Peters Jul". Heri kunne enhver læse om den rette måde at fejre jul på i et dansk borgerligt hjem. På det tidspunkt var Grundloven kun atten år gammel og borgerskabet var endnu i gang med at skabe og udbrede sin egen kultur. Her kom julefejringen rigtig til sin ret, fordi den på engang var festligholdelsen af Jesu fødsel og familiens tilkomst. Mens adelen havde en slægt og bønderne et hushold, fik borgerskabet en familie. Her kunne julen „bruges" som den vigtigste familiefest i årets gang og blev samtidig den væsentligste kirkelige højtid. Medvirkende hertil var selvfølgelig så også at „ideen" om julen blev udbredt gennem Grundtvigs dejlige julesalmer til de mange frimenigheder og valgmenigheder, der grundlagdes i disse år. Salmer, som vi alle kan udenad, fordi vi har skullet synge dem mens vi har danset om juletræet. Om julen kan i øvrigt siges at det bør være en fredfyldt tid, hvor mindst muligt arbejde udføres. Kun lige det, der ikke kan vente, bør gøres. Resten skal udsættes. Julen er derfor ikke kun gudstjenesternes og familiefesternes tid, men også legenes og spillenes tid.

 

Kilde: "Kirkegang for begyndere, Roskilde stift"

Den Danske Folkekirke i Stenlille og Stenmagle sogne - Sognepræst Maria Hjort - Tlf. 5780 4054