Kirkebladet er på nettet
- læs det her -

Store Bededag

Sammenlægning af bededage

Store bededag er den fjerde fredag efter påske, men der knytter sig ikke en særlig bibelsk hændelse til denne dag. Bededagen blev indstiftet i 1686 af Roskilde-biskoppen Hans Bagger (1675-93). Med store bededags indstiftelse blev en række bods- og bededage sløjfet, så der blot var én årlig bededag: Store bededag, hvor alt arbejde, al handel m.v. blev forbudt. Biskop Baggers motiv med indførelse af store bededag var at fortrænge majfesten. Druk, dans og usædelighed skulle erstattes af bøn! Og Christian V ville gerne kunne helligholde den i København, inden han drog ud på sin årlige rejse til rigets egne.
 
Store Bededags helt korrekte navn var "ekstraordinær, almindelig bededag", og den blev indvarslet allerede aftenen før, ved ringning med kirkens største klokke, - stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer m.v. skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt (og ædru) i kirke, som forordningen krævede. Man skulle faste indtil gudstjenesterne - inklusive aftensang - var var afsluttede, og i øvrigt afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags "verdslig forfængelighed".
 
Kilde: "Kirkegang for begyndere, Roskilde stift"
Den Danske Folkekirke i Stenlille og Stenmagle sogne - Sognepræst Maria Hjort - Tlf. 5780 4054