Børn og unge / Konfirmander / Bibelord

 

Kirkebladet er på nettet
- læs det her -

Bibelord

I forbindelse med konfirmationen skal hver konfirmand vælge et bibelord, som vil blive læst ved selve konfirmationen. Det må meget gerne være et citat, der betyder noget for konfirmanden. Et stykke, der kan opfattes som Guds ord til den enkelte. En liste med alle bibelordene kan ses her.

Det Gamle Testamente

  • GT 1. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk Herren din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham! (5 Mos 30,19 - 20)
  • GT 2. Herren bliver en borg for undertrykte, en borg i trange tider; de, der kender dit navn, stoler på dig, for du svigter ikke dem, der søger dig, Herre. (Salme 9,10 - 11)
  • GT 3. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. (Salme 23,1 - 2)
  • GT 4. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage. (Salme 23,6)
  • GT 5. Ingen, der håber på dig, bliver til skamme (Salme 25,3)
  • GT 6. Vis mig dine veje, Herre, lær mig dine stier! Vejled mig i din sandhed og belær mig, for du er min frelses Gud, til dig sætter jeg altid mit håb. (Salme 25,4 - 5)
  • GT 7. Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte? (Salme 27,1)
  • GT 8. Men jeg stoler på dig, Herre, jeg siger: Du er min Gud. Mit livsløb er i din hånd. (Salme 31,15 - 16)
  • GT 9. Stol på Herren, og gør det gode (Salme 37,3)
  • GT 10. Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind; (Salme 37,5)
  • GT 11. Gud er vor tilflugt og styrke, altid at finde som hjælp i trængsler. (Salme 46,2)
  • GT 12. Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! (Salme 51,12)
  • GT 13. Kun hos Gud finder min sjæl ro, for mit håb kommer fra ham. Kun han er min klippe og min frelse, min borg, så jeg ikke vakler. (Salme 62,6 - 7)
  • GT 14. Lovet være Herren dag efter dag, Gud bærer os, han er vor frelse. (Salme 68,20)
  • GT 15. Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid. (Salme 106,1)
  • GT 16. Dine ord er en lygte for min fod. (Salme 119,105)
  • GT 17. Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber. Han lader ikke din fod vakle, han, som bevarer dig, falder ikke i søvn. (Salme 121,2 - 3)
  • GT 18. Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid. (Salme 121,8)
  • GT 19. Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. (Esajas 40,31)
  • GT 20. Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. (Esajas 41,10)
  • GT 21. Men nu siger Herren, han som skabte dig, Jakob, han som dannede dig, Israel: Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min. (Esajas 43,1)
  • GT 22. For bjergene kan rokkes og højene vakle, men min troskab mod dig rokkes ikke, og min fredspagt vakler ikke, siger Herren, der viser dig barmhjertighed. (Esajas 54,10)
  • GT 23. Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen; din trofasthed er stor. (Klagesangen 3,22 - 23)

Det Ny Testamente

  • NT 1. Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund. (Matt 4,4 - 5)
  • NT 2. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. (Matt 5,5)
  • NT 3. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. (Matt 5,9)
  • NT 4. Jesus siger: I er jordens salt. (Matt 5,13)
  • NT 5. Jesus siger: I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. (Matt 5,14 - 16)
  • NT. 6 Jesus siger: Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. (Matt 6,33 - 34)
  • NT 7. Jesus siger: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. (Matt. 7, 7)
  • NT 8. Jesus siger: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal også I gøre mod dem. (Matt. 7, 12)
  • NT 9. Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. (Matt 11,28 - 29)
  • NT 10. men Jesus sagde: »Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres. (Matt 19,14 - 15)
  • NT 11. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener (Matt 20,26)
  • NT 12. Jesus siger: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: >Du skal elske din næste som dig selv. (Matt 22,37 - 40)
  • NT 13. Jesus siger: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. (Matt 25,40 - 41)
  • NT 14. Jesus siger: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. (Matt 28,20)
  • NT 15. Frygt ikke, tro kun! (Mark 5,36)
  • NT 16. Jeg tror, hjælp min vantro! (Mark 9,24)
  • NT 17. Jesus siger: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det. (Mark 10,15)
  • NT 18. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. (Luk 2,10 - 12)
  • NT 19. Jesus siger: Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. (Luk 6,27 - 29)
  • NT 20. Jesus siger: Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. (Luk 6,36)
  • NT 21. Jesus siger: Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. (Luk 6,37)
  • NT 22. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. (Luk 6,37 b -38)
  • NT 23. Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det! (Luk 11,28)
  • NT 24. Det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud. (Luk 18,27)
  • NT 25. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn. (Joh 1,12)
  • NT 26. Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde. (Joh 1,16)
  • NT 27. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. (Joh 3,16)
  • NT 28. Jesus siger: Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste (Joh 6,35)
  • NT 29. Jesus siger: Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort (Joh 6,37)
  • NT 30. Jesus siger: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys (Joh 8,12)
  • NT 31. Jesus siger: Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene (Joh 10,11)
  • NT 32. Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør (Joh 11,25)
  • NT 33. Jesus siger: Jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden (Joh 12,47)
  • NT 34. Jesus siger: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden (Joh 13,34)
  • NT 35. Jesus siger: Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.(Joh 14,6)
  • NT 36. Jesus siger: Bliv i mig, og jeg bliver i jer (Joh 15,4)
  • NT 37. Jesus siger: Jeg er vintræet, I er grenene (Joh 15,5)
  • NT 38. Jesus siger: Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed (Joh 15,9)
  • NT 39. Jesus siger: Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner (Joh 15,13)
  • NT 40. Jesus siger: Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt (Joh 15,16)
  • NT 41. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus (Joh 17,3)
  • NT 42. Jesus siger: Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer (oh 20,21)
  • NT 43. Salige er de, som ikke har set og dog tror (Joh 20,29)
  • NT 44. Man bør adlyde Gud mere end mennesker (ApG 5,29)
  • NT 45. Det er saligere at give end at få (ApG 20,35)
  • NT 46. Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus (Rom 5,1)
  • NT 47. Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? (Rom 8,31)
  • NT 48. For jeg er vis på, at ... intet kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. (Rom 8,38 - 39)
  • NT 49. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne (Rom 12,2)
  • NT 50. Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen (Rom 12,12)
  • NT 51. Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode (Rom 12,21)
  • NT 52. For ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herre (Rom 14,7 - 8)
  • NT 53. Om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet (1 Kor 13,2)
  • NT 54. Kærligheden tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt (1 Kor 13,7)
  • NT 55. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden (1 Kor 13,13)
  • NT 56. For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus (Gal 3,26)
  • NT 57. Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov (Gal 6,2)
  • NT 58. Vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus. (Ef 4,32)
  • NT 59. Han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag (Fil 1,6)
  • NT 60. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus (Fil 2,5)
  • NT 61. Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! (Fil 4,4)
  • NT 62. Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. v13 Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre (Kol 3,12 - Kol 3,13)
  • NT 63. Men trofast er Herren, han vil styrke jer og bevare jer fra det onde (2 Thess 3,3)
  • NT 64. Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til (1 Tim 6,12)
  • NT 65. Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses (Hebr 11,1)
  • NT 66. Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid (Hebr 13,8)
  • NT 67. Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer (Jak 4,8)
  • NT 68. Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde (1 Pet 1,3)
  • NT 69. Gud er lys, og der er intet mørke i ham (1 Joh 1,5)
  • NT 70. Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! (1 Joh 3,1)
  • NT 71. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed (1 Joh 4,8)
  • NT 72. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham (1 Joh 4,9)
  • NT 73. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder (1 Joh 4,10)
  • NT 74. Jesus siger: Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i (Åb 3,8)
Den Danske Folkekirke i Stenlille og Stenmagle sogne - Sognepræst Maria Hjort - Tlf. 5780 4054