Om kirkerne / Alt om Stenlille kirke

 

Kirkebladet er på nettet
- læs det her -

Stenlille kirkes historie

Indledning

De fleste af Danmarks landsbykirker stammer fra 11-1200 tallet og således også Stenlille kirke.
Den ældste del, koret og skibet og et mindre tårn, stammer fra 1100-tallet. Kirken blev bygget af marksten, hvoraf nogle blev fint tilhugget til kvadre, andre blev bare groft tilhugget, så de lige kunne passe i byggeriet. Til de senere tilbygninger er anvendt munkesten. Det nuværende tårn blev bygget i 14-1500 tallet, og man anvendte først materialerne fra det gamle tårn og derefter munkesten som byggematerialer.
Kirken har oprindeligt været med fladt bjælkeloft, der senere er blevet erstattet med de hvælvinger, vi har i dag. De oprindelige vinduer var små og rundbuede og højtsiddende. Disse er senere blevet afløst af større, som giver mere lys i kirken. I korets nordvæg er der sat vindue i en af de oprindelige lysåbninger. Våbenhuset er oprindeligt bygget til kapel. Indgangen var da på sydsiden, men er nu muret til.

Kirken har gennem tiden gennemgået flere større og mindre restaureringer. I de fleste tilfælde er disse restaureringer foretaget på grund af murernes ustabilitet. Den største restaurering blev foretaget i begyndelsen af 1980’erne. Ved den lejlighed blev kalmalerierne i våbenhuset afdækkett. De stammer fra 1400 tallet.

Våbenhuset

Våbenhuset er opført i munkesten. Det indre, hvis sokkelmur brydes af rundbuer, dækkes af hvælv. Ribbene er halvstens og udgår i hjørnerne fra kridtstenskonsoller, udskåret som ansigter. Mod skibet er indmuret et skygget mandsansigt udskåret i kridt. Endvidere findes der spor af kalkmalerier, som afdækkedes og undersøgtes af Jakob Kornerup i 1886. Malerierne viser gotisk dekorationskunst samt en række indvielseskors.

Koret

I middelalderen er bygget hvælv i kor og skib, ældst er dog korhvælvingen, som stammer fra 1300 tallet. Korets nyromanske vindue mod syd er indsat i 1913. Syd for korbuen afdækkes overkroppen af ærkeenglen Skt. Michael, oprindeligt malet som sidealterbillede. I hånden bæres en korstav som tillige er en lanse. På korbuens nordre bue er malet med store bogstaver ”LAVRVS” (Lavrentius).

Alteret

Alteret er bygget af munkesten, forsiden som antagelig er fra 1700 tallet er af fyr med arkadefyldninger. Altertavlen fra 1861 er et maleri af Jørgen Roed. Maleriet forestiller Kristus i blå kjortel med rød kappe over, strækkende armen ud mod en lille dreng (Math. 18 v. 12). Rammen er nygotisk, og den svarer til altertavlen i Niløse kirke samt den lidt finere udformning i Holbæk kirke. Alle er tegnet af Kristian Hansen.

Skibet

Prædikestolen er fra 1586 og står med reliefskåret årstal, samt malede fremstillinger af de fire evangelister i arkadefelter. Døbefonten er af granit med lille vulst under kanten samt for neden. Døbefonten er i romansk udformning og kirkens oprindelige. I 1886 flyttedes den frem i koret og er nu indmuret i østhjørnet på korbuens nordre flange.

På nordvæggen hænger et korbue-krucifix. Figuren er 85 cm høj og hænger dybt i armene, mens hovedet holdes oprejst med lille drejning til højre. Der er ikke fundet paraleller til dette usædvanlige korstræ, der på midten har en halvrund træstamme med tætstillede blade på kort stilk, men der kan peges på et beslægtet i Vejlby kirke (Randers amt).

Vest for indgangsdøren på skibets nordvæg, på en lille afsats, står en figur af Skt. Lavrentius, som Stenlille kirke er indviet til. Skt. Lavrentius er helgen og martyr og som blev brændt på en jernrist i Rom i år 258. På figuren i Stenlille kirken ses han stående med risten i højre hånd. Risten indgår for i øvrigt i Stenlille Kommunes byvåben. Figuren i Stenlille kirke stammer fra år 1300 og den er 102 cm høj. Skt. Lavrentius holder en bog i venstre hånd og den sædvanlige rist i højre hånd. Armene er korte og det bølgeriflede hår, der dækker ørene, ender i små bukler. Den kortærmede overkjortel er gylden med hvide skraveringer.

Pengeblokken

Pengeblokken fra første halvdel af 1800 tallet er beslået med fire vandrette jernbånd, hvoraf et lukker for en lille låge på forsiden.
Glasmaleriet
Glasmaleriet er skænket kirken i anledning af Kirkelig Forening for Indre Missions 50 års jubilæum 1915. Det er malet af C.N. Overgaard.

Kirkegården

Stenlille kirke er som hovedparten af landsbykirker omsluttet af kirkegården. Muren mellem den gamle og den nye kirkegård og murrester andre steder viser, at den flere gange er blevet udvidet.
Kirkegården er ca. 1.000 traditionelle gravsteder foruden fællesgravområderne. Går man en tur rundt på kirkegården vil man lægge mærke til, at gravstenene fra de sidste årtier er meget sparsomme med oplysninger om de begravede. Langt de fleste har kun navn, fødselsdag og dødsdag - og måske et "Tak" eller "Elsket og savnet" nederst på stenen. Ældre sten giver også oplysning om stilling og ofte om hustruens navn før giftermål. Tidligere var det også meget brugt, at der nederst på stenen stod et bibelcitat.
Det ældste gravmonument er den store sten i hjørnet mellem tårn og våbenhus. Her ses det tydeligt, at man ikke var karig med oplysninger om de døde, men sandelig også om dem, som havde rejst eftermælet. Sandsynligvis har denne sten ligget i kirkegulvet. Meget tidlilgere blev visse personer begravet inde i kirken - gulvet var stampet ler - og jo fornemmere man var des tættere på alteret.
I den sydøstlige del af kirkegården er der for få år siden lavet fælles urne- og kistegravsted. Området er udsmykket med et granitmonument lavet af kunstneren Ulric Rössing. Som udgangspunkt har han brugt de to første linier af et vers fra salem "O Kristelighed". De lyder: "O kærlighed selv, | du rolige kilde for | kræfternes elv.
Den Danske Folkekirke i Stenlille og Stenmagle sogne - Sognepræst Maria Hjort - Tlf. 5780 4054