Om kirkerne / Alt om Stenmagle kirke

 

Kirkebladet er på nettet
- læs det her -

Alt om Stenmagle kirke

Hvorfor ser kirken sådan ud?

Stenmagle kirke er den største kirke i Stenlille kommune og fra gammel tid hovedsogn i pastoratet Stenlille-Stenmagle. Det er da også stadig her præstegården ligger. Kirken er begyndt opført engang i 1100 tallet, men bygningen i dag er resultatet af århundreders om- og tilbygninger. Oprindeligt stod kun en bygning i romansk stil med 2 rum - et stort rum (skibet), et lille rum (koret). 2 indgange: En til mændene på sydsiden, og en til kvinderne på nordsiden.

Loftet var fladt indtil engang i 1400 tallet, hvor man, ligesom over hele landet, begyndte at lave hvælvinger. I Stenmagle bliver der plads til 3 hvælv over skibet. Senere i århundredet bygges sakresti - også med krydshvælv, og ikke mindst et tårn, som blev bygget sammen med skibet. I 1500 tallet får endelig koret krydshvælv og kirken får kamtakkede gavle. Sideskibet er opført så sent som 1894 til afløsning af en ”skødesløs” ombygning, der formentlig fjernede de sidste rester af norddøren. Ved samme lejlighed blev koret næsten helt ommuret.



Alteret

Bordet er muret af tegl op mod korvæggen og dækket af et panel af fyr, hvis forside har tre brede fyldninger, – den midterste med et oliemaleri, »Nadverens Indstiftelse«, fra omk. 1700 er i dag tildækket. Altertavlens billede forestiller Marias besøg hos Elisabet, og er malet af Chr. Dalsgaard, Sorø 1865. Den samtidige egetræsramme er tegnet af bygningsinspektør Chr. Hansen. Den tidligere altertavle var anskaffet af den første forstander for den kgl. skole i Sorø, Chr. Machabæus Alpinas, og opsat 1592. Alterstagerne er 37 cm høje og fra ca. 1650. Antependiet er broderet af damer i sognet.

Altersølv
KANDEN er fra 1709. På hver side er indsat 4 sølv-otteskillinger (Fr.4., 1700-1715). I låget er graveret: »Til Guds Ære og Alterets Tieneste udi Stenmagle Kirche«, og under bunden: »Anders Julius Margreta Deikman Anno 1709«.

OBLATÆSKEN er fra 1724 med graveringer: »Jesus Herren Sohns Naffn« og »Sophia Knuds Daatter Hammer«.

KALKEN er fra 1793, 27,5 cm høj, med gravering: »Kalk for Steen-Magle Kirke 1793«.

Døren ind til sakristiet

Døren ind til sakristiet er en flot sengotisk egetræsdør med kvadratiske fyldninger, gammelt låseblik og dørring samt pålagte revler og nagler.

Døbefonten

Egetræsfonten er fra Frederik d. III’s dage (1600-tallet). Den sekssidede kumme bæres af udskårne billeder af de fire evangelister.
Fonten har oprindelig haft en himmel, men det har nok været for upraktisk. I 1890 fandtes endnu rester af denne på våbenhusloftet.
Messingfadet er noget yngre end fonten.

Prædikestolen

Godt snedkerarbejde i højrenæssancestil fra 1606. Den ottekantede himmel står i sin oprindelige stil med svage spor af indskrift, mens selve prædikestolen har flere senere istandsættelser.

For oven på prædikestolen ses indskriften:
»CHRISTUS FACTUS EST
NOBIS A DEO SAPIENTIA,
JUSTITIA SANCTIFICATIO
ET REDEMPTIO, 1. COR. 1.
HH : I : S.P : L. 1606«
(Kristus blev os Visdom af Gud, Retfærdighed, Helliggørelse og Forløsning, 1. Cor. 1. Hr. Hans Jensøn Stougaard, pastor loci, Stedets Præst, 1606). De fem storfelter har fyldninger med portalformet rammeværk, og adskilles ved fremspringende, kannellerede, foroven afhøvlede knægte. I fire af de fem rundbuede fyldninger ses oliemalede billeder af evangelisterne og evangelistsymbolerne fra slutningen af 1600-tallet. Underbaldakinen, bærestolperne og opgangen er nye, ligesom evangelistnavnene i de nedre smalfelter.

Røgelseskaret

Et røgelseskar af malm i gotisk stil fra den katolske tid, ca. 1400-tallet, er stadig ophængt over døbefonten.

Krucifiks

Er ophængt i sideskibet. Det er fra 1520 og i sengotisk stil. Figuren er 1,5 m høj, af træ og ender i firkløverformede felter med påsatte evangelistsymboler. Det nederste Matthæus - evangelistsymbol er savet af, ligesom bjælken, på hvilken krucifikset har stået i korbuen, nu er forsvundet. Har været prydet med temperafarve (middelalder-maleteknik) og forgyldning, men er senere blevet overstrøget med oliefarve. Under korset er ophængt små engle, som opfanger Kristi blod i kalke.

Degnestol
Øverst på rammen er udskåret årstallet 1533. Endestykket til højre bærer Rønnovs våben og det til venstre menes at være fra slægten Gyldenstjerne. Der er ikke nogen kendt sammenhæng mellem de to slægter. Det er samtidige arbejder, men stolen har været skilt ad, og samlet på en anderledes måde end den oprindelige, ligesom en del er bortskåret.


Orgel

Kirken fik sit orgel i 1861. Det var bygget af den dengang kendte orgelbygger Jens Gregersen, der har leveret orgler til mange danske kirker.
I 1903 blev orglet udvidet, fik flere stemmer og pedal. Pedalet og de nye stemmer klang imidlertid ikke så godt sammen med de originale Gregersen-stemmer, så i 1973 besluttede man at få orglet ført tilbage til det originale Gregersen-orgel. Heldigvis var de fleste originale stemmer bevaret. Der manglede kun 24 af de mindste. I 1975 var ombygningen færdig, og man havde erstattet det noget høje pulpitur orglet stod på med en lavere forhøjning, hvad der fik orglet til at lyde bedre og gav et mere harmonisk helhedsbillede. Som eksempel på, hvor omhyggeligt man gik til værks med ombygningen, kan det nævnes, at et forsvundet registerskilt (porcelænsskilt med navn på stemmen, som sidder umiddelbart over registerknappen) blev fremstillet på Den Kgl. Porcelænsfabrik i den originale form. De manglende originale Gregersen-piber fik man, da man i 1974 nedrev Gregersen-orglet i Tårnby Kirke.
Orglet – som det fremstår i dag – er et meget velklingende instrument med den originale disposition på 5 stemmer: to 8-fodsstemmer, to 4-fodsstemmer og én 2-fodsstemme. Desværre er der ikke nogen pedal, hvilket indskrænker repertoiret betragteligt. Orglets arkitektoniske opbygning umuliggør at få pedalstemmer lagt på.

Gravsten

Stenen, der nu står ved indgangsdøren, har bl.a. ligget i skibets gulv foran opgangen til koret. Begyndelsen af indskriften lyder: »Her hviler Madts Henricsen Dorph tilligemed sin Hustru Maren Peders Datter, hand fød i Stenmagle den 30. april 1661…« – I stenens hjørner fandtes evangelistsymbolerne. Gravstenen i kalksten ved siden af sakristidøren er lavet over to sognepræster. I hjørnerne er relieffer af tro, håb, retfærdighed og styrke. Foroven relief af opstandelsen. Forneden to nøgne figurer med et monogramskjold. – Ca. 100 år efter anskaffelsen, er den blevet solgt, og den nye ejer, Anders Julius, har udskiftet hovedindskriften. Han døde 1728.

Klokker

Den ene klokke er fra 1590 – med største diameter på 109 cm. Den anden er fra 1614 med en diameter på 100 cm. Begge med indskrifter. I Danske Atlas siges den ene klokke at være fra 1516, men det kan være en fejl. Der blev afgivet en klokke ved klokkeskatten 1528.

Den Danske Folkekirke i Stenlille og Stenmagle sogne - Sognepræst Maria Hjort - Tlf. 5780 4054