Kontakt / Gravere / Hvad laver en graver?

 

Kirkebladet er på nettet
- læs det her -

Hvad laver en graver?

Dette er en temaartikel bragt i kirkebladet december/januar/februar 2007/2008 om kirkens ansatte, som står for den »daglige drift«. Sognepræst Maria Hjort har været ud og interviewe daværende graver Gitte Flindt om årets gang på Stenmagle kirkegård.

Maria: »Hvordan vil du beskrive en arbejdsdag«?

Gitte: »Først »ringes solen op« manuelt klokken otte. Det varer cirka 4 minutter og afsluttes med 9 bedeslag. Så låser jeg kirken op og tænder levende lys. Stenmagle kirke er en vejkirke – det vil sige, at den er åben fra solopgang til solnedgang på alle hverdage. Efter kirken er åbnet, går jeg typisk en tur på kirkegården – for at se om der er noget akut, der skal gøres ved kirkegården. Og ellers afhænger dagens indhold meget af årstiderne.«

Maria: »Prøv at forklare hvordan året er inddelt«?

Gitte: Om efteråret begynder granlægningen i uge 42 – og det skal helst være færdig til 1. december – eller første søndag i advent. Der dækkes med afklippet gran på gravstederne for at beskytte planterne mod frost - men symbolsk kan det også ses som om man »putter« de afdøde med et smukt tæppe til vinteren. Hvert gravsted taler til sin pyntning – der tages højde for beplantningen på gravstedet – stenens form med mere. Ikke to grave bliver ens.

Maria: »Ja, jeg har jo lagt mærke til, hvordan det er små kunstværker, der frembringes – med hver sit specielle mønster«.

Gitte: »Granet ligger indtil sidst i februar eller først i marts. Inden påske plantes stedmorblomster – og i denne periode er det særlig vigtig at være efter ukrudtet, for holdes det nede i foråret, så lønner det sig i løbet af sommeren og efteråret. Til Grundlovsdag plantes der isbegonier. Inden Sankt Hans klippes alle løvfældende hække, de stedsegrønne hække klippes inden granlægningen. Efteråret går med løvsugning, beskæring, og staudebeskæring. Det er årets gang i meget grove træk.«

Maria: »Hvad med præstegårdshaven«?

Gitte: »Ja den har præsten jo ikke tid til at passe – så det hjælper graveren med. Vi slår græsset, river gårdspladsen og hjælper med at beskære buske, hække og træer. Om vinteren rydder vi også sne«.

Maria: »Hvad med kirken«? Gitte: »Ja, graveren har pligt til løbende at opdage eventuelle fejl og mangler ved kirken og rapportere det til kirkeværgen (et medlem fra menighedsrådet, red.), men i praksis er alle gravere lidt af en »handy man« selv.«

Maria: »Du har to sæt arbejdstøj – et til udendørs og et til indendørs. Prøv at beskrive, hvad du laver indendørs«.

Gitte: »Graveren på landet er som en kirketjener i bykirkerne. På landet gør graveren klar til alle de kirkelige handlinger, der skal være. Det kan være rengøring, at hænge salmenumre op, lave blomsterdekorationer, dække alterbord, sætte lys op og 1000 andre små ting. Ved bryllup og begravelser er det altid graveren, der har kontakten til de gudstjenestepårørende og deres ønsker om pyntning.«

Maria: »Du er jo også med til selve handlingen«.

Gitte: »Ja, om søndagen er jeg der før – under og efter. Under de kirkelig handlinger – holder jeg øje med om nogen trænger til hjælp. Det kunne være én der blev dårlig eller om præsten mangler noget – og så hjælper jeg f.eks. præsten med at få messehagelen af og på«.

Maria: »Og hvad med begravelserne«?

Gitte: »Ved begravelser er der en hel del kontakt forud for selve handlingen. Det er valg af gravsted og evt. fjernelse af træer og hæk i den forbindelse, ankomst af kiste, bestille gravemaskinen og bygge jordkassen op. Efter begravelsen skal de 3½ tons jord tilbage ned i graven igen – det gøres manuelt med en skovl. Dernæst skal graven pyntes med blomsterne fra kirken«.

Maria: »Hvad kræver særlig opmærksomhed i løbet af et år «?

Gitte: »Det er svært at sige – men konfirmationerne, jul, påske og høst – dage, hvor kirken er særlig pyntet, kræver noget ekstra«.

Maria: »Nu ved jeg jo godt, Gitte, at det vi har talt om, kun er en brøkdel af, hvad I går og laver her på kirkegården. Jeg ser jo jeres lister over dagens opgaver og ved, at »det løse« altid kommer oven i. Kirkegården er en kæmpe have at holde. Og ud over det har du samtidig også regnskaber på kontoret, din træffe-kontortid, vedligeholdelse af maskiner og bygninger, kontakt med pårørende angående gravsteder, indkøb, rengøring – ja faktisk præstegårdenlaver en graver jo alt andet end at grave«!

Men dagen ender altid med at solen ringes ned kl.16.00. Og i Stenmagle gøres det stadig ved håndkraft – Det synes jeg, der er nærmeste nabo til kirkeklokkerne, jo at der er noget helt særligt ved at tænke på hver dag. Mange har spurgt, hvorfor der ringes både en time og en halv time før gudstjenesten. Det hedder »at ringe til gudstjeneste«. Rent praktisk bliver man mindet om, hvor lang tid man har til at komme ud af døren og op i kirken. Meget praktisk«.

Den Danske Folkekirke i Stenlille og Stenmagle sogne - Sognepræst Maria Hjort - Tlf. 5780 4054