Børn og unge / Konfirmander / Ind i de voksnes rækker

 

Kirkebladet er på nettet
- læs det her -

Ind i de voksnes rækker

Temaartikel af Kirsten Fogsgaard i kirkeblad marts/april/maj 2007
At træde ind i de voksnes rækker er et udtryk, som er blevet anvendt i mangen en konfirmationstale i tidens løb. Engang forstod man da også konfirmationsdagen som afslutning på barndommen; herefter måtte konfirmanden flytte hjemmefra for at komme ud og tjene. Selv om talemåden i nogen grad har mistet sit indhold i dag, så ved vi dog, at der sker en masse i en 13-14-årigs liv, både fysisk og psykisk. Som én har sagt: I panden på hver teenager står der: Lukket på grund af ombygning! Ofte er det blevet drøftet, om konfirmationsalderen skulle rykkes, og det er da også en erfaring, som mange præster har, at minikonfirmandundervisningen for 9-10-årige lykkes bedre. Børn i tredje eller fjerde klasse er nysgerrige og umiddelbare, de elsker at høre fortællinger og vil gerne synge. Der er også nogle, som foreslår, at konfirmationen bør udsættes til et højere klassetrin, således at eleverne er mere modne, og dermed vil få et større udbytte af undervisningen. Som det er nu, er det, om ikke andet, en stor udfordring for præsten at undervise konfirmander. Det er meget ærgerligt, hvis børnene får det indtryk, at kristendom er kedelig og uvedkommende, og at konfirmationsundervisningen blot er noget, der skal overstås førend den store dag. Samtale og fælles gode oplevelser er derfor vigtigt. De unge skulle gerne få en fornemmelse af, hvad det vil sige at være døbt. At det ikke bare er noget, deres forældre besluttede for dem for længe siden, men noget, der virkelig har betydning for dem og deres liv her og nu. At kristendommen ikke bare er en parentes, men at vi i den kan finde vores identitet og hjælp til at træffe valg her i livet.
 

Konfirmation betyder bekræftelse

Ordet konfirmation kommer fra latin og betyder bekræftelse af dåben. Dåben og konfirmationen hænger således tæt sammen. Men hvis man vælger ikke at lade sig konfirmere, så gælder dåben alligevel, man er stadig døbt og medlem af Folkekirken. Der nævnes intet i Bibelen om konfirmation, men konfirmationen er en god anledning til at lære kristendommen og kirken at kende. I dåbsbefalingen i Mattæusevangeliets 28. kapitel (som læses ved hver dåb) står der dog følgende: Jesus siger: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer«. Der hører altså oplæring med og det var nu også denne, som den reformatoriske kirkes kirkefader Luther lagde mest vægt på: Oplæringen i den kristne tro. Konfirmationen var blot »toppen af kransekagen«. Luthers lille Katekismus »en Lærebog for den ukonfirmerede Ungdom« ved biskop C.F. Balslev var i mange år obligatorisk i konfirmandstuen. Katekismen gennemgår De 10 Bud, Trosbekendelsen, Fadervor og de 2 sakramenter, dåben og nadveren. Dermed skulle man være tilstrækkelig forberedt – især hvis man kunne det hele udenad! Bekræftelsen ved konfirmationen er både Guds og konfirmandens. Det løfte, der blev givet ved dåben, stadfæstes. Da de fleste er blevet døbt som spædbørn, så giver det god mening, at man nu selv kan høre og tage imod løftet. Man siger ja-tak til dåbens gave. At blive konfirmeret betyder, »at du strækker hånden frem mod Gud, og han har i forvejen strakt sin hånd frem mod dig«. Konfirmation er altså en slags samarbejdsaftale, en pagt.
 

Den kongelige anordning

Det er en kongelig anordning fra 1989, der regulerer konfirmationsforberedelsen. Ifølge anordningen er der tre krav, som skal være opfyldt, for at man kan blive konfirmeret: Man skal være døbt, have modtaget konfirmationsforberedelse og være fortrolig med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste. Bibelen og Den danske Salmebog er fremme næsten hver gang, konfirmanderne mødes. Ingen konfirmander slipper for at synge og kendskabet til 10-15 kernesalmer er målet. Desuden skal konfirmanderne kunne Trosbekendelsen og Fadervor; det er til gengæld også den eneste udenadslære, der kræves. Det er ikke nok at huske ordene – og derfor bliver der brugt megen tid på at drøfte, ren modvilje, så var straffen fængsel, »i Hullet på Vand og Brød.« Hjalp det ikke på lysten til at opfylde lovens påbud, ventede tvangsarbejde og indsættelse i forbedringshuset. Fest og gaver Konfirmationen er god anledning til at holde fest. Festen handler om alt det, der binder os sammen, og vi kan bruge festen til at fortælle, at vi holder af hinanden. Som sådan er der god sammenhæng imellem det, der sker i kirken og ved festen bagefter: nemlig en bekræftelse af, at kærligheden er stærkere og væsentligere end alt det, vi til daglig kan gå og bøvle med. Der er tradition for, at konfirmanderne får et skriftord med på vejen, et ord for livet. Det kan f.eks. være: »Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre, men størst af dem er kærligheden.« (1.Korinterbrev, kapitel 13, v.13). For tiden er vi i fuld gang med konfirmandundervisningen og alle ser frem til og glæder sig til den store dag, hvor vi samles om vores unge og giver dem alle gode ønsker med på vejen. hvad teksterne betyder. Et mål for konfirmandforberedelsen er da også at få konfirmanderne til at overveje, hvad kristendommen betyder på det personlige plan. Kirkegang hører med, og de fleste når da også de 10 gange i kirke, som er et typisk krav. (Der kan godt gå sport i at komme i kirke og i, hvor mange krydser man opnår).
 

I gamle dage

Den nuværende konfirmationsordning bygger på konfirmationsordningen af 13. januar 1736 og er dermed et barn af pietismen. Ifølge denne var konfirmationen en tvungen kirkeskik, som indtil Grundloven af 1849 tillige havde en række borgerlige retsvirkninger. Ingen kunne komme ud at tjene, »trække i kongens klæder«, indgå ægteskab, være fadder eller vidne uden at have været til alters, og ingen kunne komme til alters, uden først at være konfirmeret. Præsten skulle administrere dette og var man ikke konfirmeret inden det fyldte 19. år, skulle præsten sætte ind med ekstra undervisning. Skyldtes årsagen ren modvilje, så var straffen fængsel, »i Hullet på Vand og Brød.« Hjalp det ikke på lysten til at opfylde lovens påbud, ventede tvangsarbejde og indsættelse i forbedringshuset.
 

Fest og gaver

Konfirmationen er god anledning til at holde fest. Festen handler om alt det, der binder os sammen, og vi kan bruge festen til at fortælle, at vi holder af hinanden. Som sådan er der god sammenhæng imellem det, der sker i kirken og ved festen bagefter: nemlig en bekræftelse af, at kærligheden er stærkere og væsentligere end alt det, vi til daglig kan gå og bøvle med. Der er tradition for, at konfirmanderne får et skriftord med på vejen, et ord for livet. Det kan f.eks. være: »Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre, men størst af dem er kærligheden.« (1.Korinterbrev, kapitel 13, v.13). For tiden er vi i fuld gang med konfirmandundervisningen og alle ser frem til og glæder sig til den store dag, hvor vi samles om vores unge og giver dem alle gode ønsker med på vejen.
Den Danske Folkekirke i Stenlille og Stenmagle sogne - Sognepræst Maria Hjort - Tlf. 5780 4054