Hvad gør jeg? / Ved vielse/bryllup / Til døden os skiller

 

Kirkebladet er på nettet
- læs det her -

Til døden os skiller

Temaartikel af Maria Hjort, bragt i kirkebladet juni/juli/august 2007

Vielsen

Det er for de fleste brudepar den mest glædelige dag i deres liv. To mennesker elsker hinanden og ønsker at vise hinanden – deres familie og venner og ikke mindst Gud, at det her mener de. Man kan spørge, hvorfor vielsen hører hjemme i kirken – For i biblen står der ikke noget om det. Men det gør den, fordi alle vigtige begivenheder hører hjemme i kirken. I gamle dage var vielsen praktisk og forbundet med fornuft. Overhovederne i de to familier aftalte »fornuftsægteskaber« – mens parret stadigvæk kun var børn. Man fandt et passende emne til sin søn eller datter – og de to familie blev forenet ved ægteskabet. I dag finder de unge mennesker selv hinanden. Live eller på nettet. Og man gifter sig af kærlighed. Tit har brudeparret levet sammen og måske også fået børn, inden der holdes bryllup. I vielsesritualet lover man hinanden, at man vil leve sammen til døden skiller mand og kvinde ad. Der bedes for, at Gud må hjælpe dem, når ægteskabet bliver svært, det kunne for eksempel være, når forelskelsen ikke var så kraftig mere – når børnene tager det meste af opmærksomheden, og man glemmer hinanden, eller når man møder modstand – så man måske mest har lyst til at bryde den aftale, som man har indgået. Vi beder til, at Gud må hjælpe med dette – og husker på, at det er både medgang og modgang, vi gerne vil dele med hinanden, når vi gifter os.
 

Hvordan sker det?

Ved vielsen i kirken kommer bruden oftest ind sammen med sin far eller en anden, hun kan støtte sig til. Oppe ved alteret står gommen med sin forlover (som ofte er hans far/ eller bedste ven) Der bliver spillet noget festligt, og alle står op. Der bliver normalt sunget 3-4 salmer, som brudeparret selv vælger sammen med præsten. Normalt holder præsten en tale til parret. Den kan handle om dem – men den skal også tale til de andre, der er i kirken – så det er en slags forkyndelse eller prædiken faktisk. Ud over selve vielsesritualet, hvor manden og kvinden siger ja til hinanden og giver hinanden hånd derpå, læses der fra biblen, og der velsignes og bedes for ægteskabet. I Danmark har det juridisk gyldighed når man siger ja til hinanden i kirken (vi er så vidt vides det eneste land i verden med den ordning). Derfor er der også altid to vidner til stede der hører to gange »ja«. Og derfor skal man også altid have en godkendelse fra ens rådhus kaldet en »prøvelsesattest « med til præsten, når man mødes med denne og taler vielsen igennem. I dag kan man godt få hinandens efternavn, selvom man ikke er gift – men i gamle dage fik kvinden typisk mandens efternavn ved vielsen. Det var også praktisk, for de børn der evt. ville komme i ægteskabet, ville så selvfølgeligt bære fars navn – slægtens navn. Mange synes, det er romantisk at blive gift en smuk gammel kirke – og dem har vi jo fire af i vi vores fire sogne.
Den Danske Folkekirke i Stenlille og Stenmagle sogne - Sognepræst Maria Hjort - Tlf. 5780 4054