Udgivet tor d. 24. dec 2020, kl. 11:53

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!« Luk 2,1-14

Efter sigende så skulle der 365 gange i Bibelen stå Frygt Ikke. Jeg har ikke talt efter selv skal jeg gerne indrømme, men jeg tænker at det til 2020 gerne måtte have været 365 gange 10

For vi er mange der i løbet af året har haft rigtig mange grunde til at til at være bekymrede usikre eller bange,  måske bange for at blive syge, bange for at andre skulle blive det. Ja noget af det værste ved i år har været, at man kan blive bange for at andre mennesker kunne komme for tæt på en.

Tænk hvis vi for et år siden havde forestillet os, at vi ville gå rundt og tænke at vi hellere må holde os væk fra vores medmennesker for ikke at blive syge – ja så havde vi nok grinet eller tænkt at vi var med i en dårlig film.

Men nu har vi lært at holde afstand – og sådan må de jo være – vi skal naturligvis passe på hinanden. Men det må for Guds skyld aldrig blive normalen at vi går og tænker sådan om hinanden. Det ville være frygteligt.

Men vi hører altså i dag sammen med Hyrderne:

Frygt ikke.

Julens hovedperson er naturligvis det lille Jesus barn, verdens frelser der bliver født og lagt hvor dyrene plejer at guffe deres hø og halm.

Men skal vi forstå betydningen af hvad der skete den aften så er det godt at følge med ud til hyrderne på marken

De fik besøg af englen og fik budskab om en nyfødt frelser der skulle bringe fred og glæde til verden.

Havde vi læste fortsættelsen havde vi også hørt hvordan Hyrderne gik indtil Betlehem og fik det nyfødte barnet og dets mor at se – og gik glade derfra.

Men hvad var det egentlig der skete den nat – ja hyrderne fik lov at se et lille barn ligge i en stald i hø og halm en fattig familie med et nyfødt barn.

Ny synes mange af os jo at det er noget særligt hver gang et nyt barn kommer til verden, og det kan man jo godt glædes over – men det er jo set før og siden – så hvad var det der var særligt her.

jeg tror i hvert fald ikke der har været nogen glorie på den lille Jesus, så det var tydeligt at dette var verdens frelser

og da de er kommet tilbage til dyrene på marken ja så var det at være hyrde stadig et arbejde lavest i hierarkiet, de passede stadig får og geder der lugtede og det har sikkert stadig været mørkt og koldt hos dem.

så hvad er julefreden og glæden egentlig kunne man spørge – og det er jo her 2020 år senere heller ikke altid let at se glæde og fred?

Nu er det jo ikke til at vide hvor meget hyrderne de rent faktisk forstod og hvorfor de var glade – men de må alligevel have set noget i barnet noget der gav dem tro og håb

Måske fik de i barnet lov at se verden i et andet lys.

De kunne næppe gøre rede for hvad det betød at barnet var Guds søn – med fine dogmatiske formuleringer, men måske de alligevel i barnet kunne se at nu var Gud kommet til os – ikke for at tryne os som den mægtige Kejser ville – men simpelt hen fordi han vil være hos os med sin kærlighed til os.

Kejseren ville vise sin magt og kræve sin ret men Jesus kom som et lille fattigt barn der ikke engang rigtigt var plads til.

Det var altså sådan Gud ville komme til os sådan han ville være hos os.

Og derfor må vi nu også tro at Gud vil være hos os og med os – uanset hvor vellykket vores jul og vores liv det kan synes. 

For hans først jul var heller ikke hverken vellykket eller succesfuld.

Derfor må vi nu også tro at Gud han vil være hos os og med os uanset hvordan vi har det eller føler det.

Han vil hos os her i også selvom vi ikke kan komme i kirken

Han vil være hos den der nu sidder i Coronaisolation og må fejre jul alene.

Ja vi tror at han vil være Hos lægen og sygeplejersken der nu i stedet for at fejre julen i aften må stå på hospital og passe de syge.

Ja vi tror at han også selv vil være hos den - for hvem livet synes så mørkt at de slet ikke orker at fejre julen…

Det vover vi at tro for det var sådan han selv kom – ja han kom midt i mørket, kom til de ubetydeligste – kom til os alle.

Og måske kunne hyrderne nu også tro at Guds kærlighed rakte helt ud til deres øde sted – og det var i det lys at de kunne gå glade fra det fattige barn – som dog gav dem lys.

Og i det lys må vi også fejre jul ja i det lys at Gud han virkelig kom til os, at han vil være hos os, selv når vi bare er i en stald eller vi er fattige hyrder på en mark – ja selv når det er mørk må vi nu tro at han vil komme til os .

i det lys kan vi ønske hinanden en Rigtig glædelig og velsignet jul


Sognepræst 
Karsten Lundbeck Garne

 

 

Kategorier Nyheder