Munke-Bjergby kirke er bygningsmæssigt en traditionel landsbykirke fra ca 1140, idet den består af en romansk og en sengotisk del. Skibet med kor og apsis udgør den romanske del og i det 15. århundrede erstattes det oprindelige træloft med de gotiske hvælvinger og efterfølgende bygges våbenhus, tårn, nordkapel og sakristi. Denne udvikling har så mange andre landsbykirker gennemgået.
Men hermed ophører det tradionelle for Munke-Bjergby kirkes vedkommende, ikke mindst fordi kirken på forunderlig vis har været i stand til at følge med tiden.
Til navnet knytter der sig en særlig historie. Før 1170 hed den Bjergby kirke. Både landsbyen Bjergby med det omkringliggende land og kirken tilhørte, som så meget andet jordegods på Vestsjælland, Esbern Snare, bror til biskop Absalon. Året 1170 døde imidlertid Esbern Snares første hustru Ulmfried og som sjælegave for sin afdøde hustru skænkede han til Sorø kloster to af sine bedste gårde samt to landsbyer, Bromme og Bjergby. På grund af dette tilhørsforhold til klostret i Sorø kom Bjergby herefter til at bære navnet Munke Bjergby.
Indtil reformationen blev kirken betjent af præster og munke hjemmehørende i Sorø.
Restaureringer
Kirken har siden middelalderen været udsat for to gennemgribende restaureringer, som fandt sted henholdsvis 1863-64 og 1970-72. Ved den førstnævnte restaurering blev kirkens ydermure renset for overhvidtning og puds, så kirken for eftertiden smukt kunne fremvise de sten, den er bygget af. Desuden blev de små romanske vinduer erstattet af store fladbuede vinduer, som er med til at skabe et lyst og venligt kirkerum. Endelig blev de gamle bænke med håndskårne gavle erstattet med andre, som stadig forefindes i nordkapellet. Restaureringen 1970 -72 blev forestået af arkitekt Naur Klint, hvis hovedidé var, at kirkens indre arkitektur skulle komme til sin ret i så vid udstrækning som muligt. Det vigtigste var nyt alterbord med knæfald og nye bænke i skib og tårnrum, tegnet af arkitekt Kaare Klint. Fjernelse af det gamle orgel, som hidtil havde stået i tårnrummet og delvist skygget for vestvinduet. I stedet opstilledes et Starup orgel med orgelpiber på hver side af indgangen til tårnrummet. Desuden blev prædikestolen sænket og en ny trappe erstattede den gamle med det tilhørende lukkede gelænder. Som led i denne restaurering blev også det hidtidige alterbillede fjernet. Det forestiller den bedende Jesus i Getsemane have og hænger nu i nordkapellet.
Nutidig kunst
1977 indgik menighedsrådet en aftale med billedhugger Mogens Bøggild om udfærdigelse af ny alterudsmykning. Det skulle være fire relieffer med motiver fra lignelsen om den fortabte søn til ophængning i apsis.
Disse relieffer blev udformet i årene 1977-86 og forestiller sønnen i svinestien, hjemkomsten, slagtningen af fedekalven og festmåltidet. I 1988 blev reliefferne støbt af broncestøber Jan Olsen. I mellemtiden havde kirken erhvervet sig et keramisk relief »Kristustræet« som er udført af billedhugger Jens Kristian Ebbestad. Det hænger på skibets sydvæg til venstre for døren og forestiller den korsfæstede Kristus som stammen i et træ. Fra de fem sårhuller vokser store, hvide blomster. I tårnrummet forefindes endnu et stort kunstværk af Mogens Bøggild. Han kaldte det selv »Korsgangen« og det forestiller Jesus på vej til Golgatha, segnet under korset, mens Simon af Kyrene står klar til at overtage byrden. Bagved sidder en romersk officer til hest og holder i venste hånd et sammenrullet dokument med dommen over Jesus. Bag hesten står apostlen Johannes og trøster Maria. Den oprindelige gipsudgave blev opstillet i Munke-Bjergby kirke 1981. Bronzestøbningen blev skænket af VELUX-fonden og udført af bronzestøber Jan Olsen 1990. En senere udgave af denne skulpturgruppe står opstillet i Haderslev Domkirke. Udsmykningen med nutidig kunst i Munke-Bjergby kirke er i øvrigt sket med midler fra legater oprettet til dette formål. Bag kirkens største legat står den ugifte syerske Maren Rasmine Pedersen, som indtil sin død i 1973 levede i Munke Bjergby. Hun havde slet og ret i sit testamente indsat Munke Bjergby kirke som universalarving. Skænket til kirken er bl.a. også lysestagerne på alteret, som er udfærdiget af Gunnar Asmussen 2001 og drejet ud af træ fra et af kirkens udgåede elmetræer. Endvidere en »Kongebibel« fra 1589, som 1. juni 2004 af undertegnede blev foræret kirken for at ligge på alteret ved enhver gudstjeneste.
Rundgang – en prædiken i sig selv
Hvis du besøger Munke-Bjergby kirke, som normalt er åben i dagtimerne, vil en rundgang i sig selv være en prædiken. Hvordan dog det? Jo, når du går ind og naturligvis ser op mod alteret, vil du blive mindet om lignelsen om den fortabte søn, vel nok den af Jesu lignelser, der stærkest fortæller om Guds kærlighed. Fortæller dig, at ethvert menneske er uendelig værdifuld i Guds øjne og omfattet af hans ubetingede kærlighed. Du passerer også døbefonten, hvor denne Guds kærlighed normalt tidligt i et menneskes liv kommer til udtryk i korsets tegn, løfterige ord og tre håndfulde vand, som hentes fra bunden af fonten. Går du ind i nordkapellet, møder du billedet af Jesus i Getsemane have i bøn for at slippe for det frygtelige, som forestår. Bønnen, der munder ud i ordene »Ske ikke min, men din vilje!« Fra nordkapel til tårnrum; her står et stærkt udtryk for denne verdens vilkår: Kærligheden, som trykkes til jorden, mens brutaliteten sidder højt til hest. Men det er ikke det sidste ord i den sag, og det minder Kristustræet dig om, når du på vej ud af kirken kaster et blik op til venstre for døren. Her møder du forkyndelsen af Ham, hvis liv og kærlighed trods alt er stærkere end dødens kræfter. På trods af alt hvad der i denne verden sker som følge af menneskers ondskab og ligegyldighed viser han os den tro, det håb og den Guds kærlighed, som døden ikke har magt over.
Forfattet af tidligere sognepræst Stephen Egede Glahn og bragt i kirkeblad 1, jan-mar 2005.